1. Tilbud og aftale
1.1 Tilbud er bindende for leverandøren i 10 dage fra tilbuddets afgivelse.
1.2 Aftale er indgået, når Kundens accept er modtaget af leverandøren. I tilfælde, hvor kunden ikke afgiver udtrykkelig accept, er aftale indgået, når leverandøren har afgivet ordrebekræftelse af en modtaget bestilling.
2. Priser
2.1. Alle priser er ekskl. moms.
2.2. Alle priser er afgivet på grundlag af det på datoen for afgivelse af tilbud eller ordrebekræftelse gældende niveau for lønninger, materialepriser og øvrige omkostninger.
2.2.1. Har kunden anmodet leverandøren om at udarbejde skitser, layout, rentegning, tekstforslag, prøvetryk, cromalin m.m. er leverandøren berettiget til at få dette arbejde betalt.
2.2.2. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelser er indtrådt stigninger i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er leverandøren berettiget til at regulere prisen med sådanne dokumenterede stigninger.
2.2.3. Såfremt der i tiden frem til leverancens gennemførelser er indtrådt fald i lønninger, materialepriser, offentlige afgifter eller i øvrige omkostninger, er kunden berettiget til af kræve prisen reguleret med sådanne dokumenterede fald.
2.2.4. Priser i fremmed valuta er baseret på den på tilbuds- eller ordrebekræftelsesdatoen gældende valuta i danske kroner. Leverandøren forbeholder sig ret til ved kursændringer før betaling af ændre prisen tilsvarende.
2.3. Ud over den tilbudte eller aftalte pris er leverandøren berettiget til at kræve betaling for:
2.3.1. Arbejde, der påløber som følge af at det grundmateriale, bestilleren har givet leverandøren, viser sig at være ufuldstændigt, uegnet eller mangelfuldt, eller der foretages rettelser i det leverede materiale, efter at arbejdet er påbegyndt.
2.3.2. Overarbejde eller andre foranstaltninger, som aftales med bestilleren efter aftalens indgåelse.
2.4. Alle priser er beregnet for levering fra leverandørens forretningslokale. Omkostninger til transport – ud over pladsens grænser og til transportforsikring herfor – betales af kunden ud over den aftalte pris, jf. pkt. 3.3.
3. Levering
3.1. Leveringstid
Levering finder sted på det tidspunkt eller inden for det tidsrum, der er skriftligt aftalt med kunden. Medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt, er oplyste leveringstider vejledende og ikke bindende.
Ved varer, der produceres hos underleverandører, herunder udenlandske producenter, fastsættes leveringstiden på baggrund af de oplysninger, KlisterFister modtager fra producenten og transportøren. Den forventede leveringstid er derfor afhængig af både produktion, transport og eventuel toldbehandling.
3.2. Forsinkelse og forhold uden for KlisterFisters kontrol
Hvis levering forsinkes eller forhindres som følge af forhold uden for KlisterFisters rimelige kontrol, er KlisterFister berettiget til en tilsvarende forlængelse af leveringstiden eller, hvis omstændighederne berettiger hertil, til at annullere den berørte ordre eller del af ordren.
Dette gælder blandt andet ved forsinkelser hos producenter og underleverandører, forsinket produktion, aflyste eller forsinkede fly- og skibsafgange, transportforstyrrelser, kapacitetsproblemer, toldbehandling, myndighedsindgreb, strejker, lockout, naturbegivenheder og andre tilsvarende omstændigheder.
Bestemmelsen gælder også for varer, der produceres i Kina eller andre lande og efterfølgende transporteres til Danmark eller et andet bestemmelsessted.
KlisterFister er ikke ansvarlig for forsinkelser, der skyldes sådanne forhold, i det omfang ansvaret lovligt kan fraskrives. KlisterFister bestræber sig på at informere kunden om væsentlige forsinkelser, når KlisterFister bliver bekendt med dem.
Hvis de nævnte forhold medfører væsentligt forøgede omkostninger ved leveringens gennemførelse, er KlisterFister berettiget til at kræve dokumenterede meromkostninger dækket af kunden efter forudgående aftale. Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan KlisterFister, når betingelserne herfor er opfyldt, annullere den berørte del af ordren.
3.3. Forsendelse og transportansvar
Medmindre andet er aftalt skriftligt, vælger KlisterFister den sædvanlige transportform og transportør. Forsendelse sker normalt med GLS, PostNord eller en anden relevant transportør.
KlisterFister bestræber sig på at afsende lagervarer i god tid i forhold til den aftalte eller forventede levering. Afsendelse på en bestemt dato er ikke ensbetydende med, at transportøren leverer varen på en bestemt dato.
KlisterFister garanterer ikke transportørens leveringstid og er ikke ansvarlig for forsinkelser hos transportøren, i det omfang ansvaret lovligt kan fraskrives.
Medmindre andet er aftalt skriftligt, er transport og eventuel transportforsikring omfattet af de vilkår, der fremgår af ordrebekræftelsen. Kunden kan anmode om transportforsikring mod betaling af de tilhørende omkostninger.
Kunden skal ved modtagelsen kontrollere forsendelsen og straks gøre transportøren opmærksom på synlige transportskader. Kunden skal desuden hurtigst muligt orientere KlisterFister og følge de relevante procedurer for reklamation over transportskader.
3.4. Levering og forgæves levering
Forsendelser leveres som udgangspunkt til den aftalte erhvervsadresse eller til et udleveringssted, som transportøren anviser. Levering til privatadresse sker efter aftale og under hensyntagen til transportørens leveringsbetingelser.
Hvis levering eller genlevering ikke kan gennemføres på grund af kundens forhold, herunder manglende modtagelse, manglende adgang, ukorrekte adresseoplysninger eller manglende godkendelse af aflevering, er KlisterFister berettiget til at viderefakturere transportørens dokumenterede gebyrer og øvrige rimelige meromkostninger.
3.5. Erstatningsansvar ved forsinkelse
KlisterFister er, i det omfang gældende ret tillader det, ikke ansvarlig for indirekte tab eller følgeskader som følge af forsinket levering. Dette omfatter blandt andet driftstab, tabt fortjeneste, tabt arbejdsfortjeneste, mistede salgsmuligheder, produktionsstop og omkostninger til forgæves planlagte messer, arrangementer eller aktiviteter.
KlisterFister er kun ansvarlig for direkte tab som følge af forsinkelse i det omfang, dette følger af gældende ret eller udtrykkeligt er aftalt skriftligt mellem parterne.
Intet i disse betingelser begrænser ansvar, som efter ufravigelig lovgivning ikke kan fraskrives.
3.6. Specialproduktion og international transport
Ved bestilling af varer, der produceres eller leveres fra udlandet, herunder Kina, er den oplyste leveringstid som udgangspunkt et estimat baseret på de forventede produktions- og transportforløb.
KlisterFister er ikke ansvarlig for forsinkelser, der skyldes forhold uden for KlisterFisters rimelige kontrol, herunder forsinkelser i produktionen, hos underleverandører eller transportører, aflyste eller forsinkede fly- og skibsafgange, ændringer i transportplaner, toldbehandling eller myndighedskontrol, i det omfang ansvaret lovligt kan fraskrives.
Kunden er bekendt med, at international transport og import kan medføre ændringer i den forventede leveringstid. En forventet leveringsdato for sådanne varer udgør ikke en leveringsgaranti, medmindre dette udtrykkeligt er aftalt skriftligt.
KlisterFister skal, i det omfang det er rimeligt muligt, orientere kunden om væsentlige forsinkelser, når KlisterFister bliver bekendt med dem. En forsinkelse giver ikke i sig selv kunden ret til erstatning, forudsat at betingelserne for ansvarsfrihed efter disse salgs- og leveringsbetingelser og gældende ret er opfyldt.
4. Betaling
4.1. Medmindre andet er aftalt, skal betaling ske inden 8 dage efter fakturadato.
4.2. Der påløber rente fra forfaldsdagen med leverandørens til enhver tid gældende rente.
4.3. På leverandørens anmodning er kunden til enhver tid pligtig at stille bankgaranti som sikkerhed for betaling. Fremsættes anmodningen efter aftalens indgåelse, er leverandøren forpligtet til at friholde kunden for enhver udgift forbundet hermed.
4.4. Er kundens forhold årsag til, at en aftale ikke kan gennemføres kontinuerligt, er leverandøren berettiget til delvis fakturering.
5. Ejendomsret, ophavsret m.v.
5.1. Leverandørens skitser, layout, rentegning, tekstforslag o.l. uanset med hvilken teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde, de opbevares, tilhører leverandøren og må ikke uden leverandørens godkendelse overlades til tredjemand.
5.2. Hvad leverandøren har tilvejebragt eller ladet tilvejebringe til brug for leverancen, det være sig forarbejder eller mellemprodukter, såsom reproduktions- og trykmedia uanset med hvilken teknik disse er fremstillet, og uanset på hvilken måde de opbevares samt værktøj som fx stanse-, præge- eller svejseværktøj er leverandørens ejendom og kan ikke efter arbejdets udførelse kræves udleveret. Dette gælder, uanset om det tilvejebragte måtte være særskilt faktureret.
5.3. Det i pkt. 5.2. omhandlede må alene anvendes til arbejder for kunden og opbevares kun efter aftale herom.
6. Forsinkelse
6.1. Indtræder forsinkelse er kunden – med det af pkt. 3.2. følgende forbehold – kun berettiget til at hæve aftalen, såfremt kunden samtidig med aftalens indgåelse har præciseret betydningen af, at levering sker til nøjagtig bestemt tid.
7. Mangler
7.1. Leverandøren har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet i korrektur eller prøvetryk.
7.2. Mindre afvigelser fra godkendt prøve eller aftalt specifikation berettiger ikke kunden til prisafslag eller til at nægte at modtage det bestilte.
7.3. Leverandøren har ret til en mer- eller mindrelevering på indtil 10% af aftalt oplag. I de tilfælde hvor papir eller andet materiale er fremstillet specielt til ordren af andre end leverandøren, har leverandøren ret til en rimelig mer- eller mindrelevering ud over 10% af aftalt oplag – dog højst svarende til materialeleverandørens leveringsbetingelser.
7.4. Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden pligtig til straks at reklamere herover. Undlades reklamation, eller reklamerer kunden for sent, mister kunden adgangen til at gøre manglen gældende. Leverandøren er forpligtet til at afhjælpe en mangel, såfremt dette kan ske inden rimelig tid.
7.5. Såfremt kunden selv tilvejebringer papir eller andet til leverancen, hæfter leverandøren ikke for fejl eller mangler, der kan henføres dertil.
8. Ansvar
8.1. I tilfælde af forsinkelse eller mangler ved det leverede har leverandøren intet ansvar, hvor forsinkelsen eller manglen skyldes fejl i – eller beskadigelse af produktionsudstyr, der bevisligt har forårsaget forsinkelse eller beskadigelse af produktionen. I tilfælde af arbejdskonflikter af enhver art og i øvrigt enhver omstændighed, som leverandøren ikke er herre over som brand, vandskade, naturkatastrofer, krigs-mobilisering eller uforudset militærindkaldelse af tilsvarende omfang, rekvirering, beslaglæggelser, oprør, uroligheder, valutarestriktioner, mangel på transportmidler, almindelig vareknaphed, restriktioner på drivkraft, eksport- og importforbud og anden lignende force majeure situation.
8.2. Forsinkelse eller mangelfuld leverance er omfattet af den i pkt. 8.1 omhandlede ansvarsfrihed, hvis årsagen til underleverandørens forsinkelse eller manglende udførelse er en af de i pkt. 8.1 nævnte omstændigheder eller virksomhedens ophør.
8.3. I tilfælde af forsinkelse eller i tilfælde af mangler ved det leverede hæfter leverandøren ikke for kundens driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab – herunder tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand, jf. dog pkt. 8.4.
8.4. Leverandøren er ansvarlig i tilfælde af, at et leveret produkt forårsager personskade eller volder skade på ting, hvis den pågældende genstand efter sin art sædvanligvis er beregnet til ikke-erhvervsmæssig benyttelse og hovedsagelig er anvendt af skadelidte i overensstemmelse hermed.
Leverandøren er kun ansvarlig for erhvervstingskade, hvis det dokumenteres, at skaden skyldes, at han eller hans folk har begået fejl, der ikke burde have været afværget ved kundens kontrol af de leverede produkter. Leverandøren er dog aldrig ansvarlig for skade, som forvoldes på kundens eller andres produktion, på produkter, der emballeres/etiketteres med de leverede produkter, eller på ting, i hvis fremstilling, disse produkter indgår, medmindre det dokumenteres, at der fra leverandørens side er handlet med grov uagtsomhed.
Leverandøren hæfter aldrig for driftstab, avancetab og andet indirekte tab. I tilfælde af at leverandøren i anledning af en erhvervstingskade bliver pålagt et ansvar over for tredjemand, der rækker ud over de fastsatte grænser for leverandørens ansvar, er kunden pligtig til at holde leverandøren skadesløs herfor såvel som for sagsomkostninger.
8.5. Leverandøren har intet ansvar for kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, billeder, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr – derunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder. Pådrager leverandøren sig ansvar overfor tredjemand i anledning af kundens manglende hjemmel til udnyttelse af tredjemand tilkommende rettigheder, holder kunden leverandøren skadesløs for et sådant ansvar.
8.6. Leverandøren har intet ansvar for tab eller beskadigelse af ejendom som fx originaler, materialer o.l., som ikke er leverandørens, men som er overladt denne af kunden med henblik på løsning af en aftalt opgave eller med henblik på opbevaring – herunder på opbevaring af arbejder, Leverandøren har udført, jf. pkt. 2.5. Leverandøren er dog ansvarlig, såfremt det godtgøres, at tabet eller beskadigelsen skyldes grov uagtsom adfærd udvist af leverandøren eller hans folk. Kunden sørger selv for forsikring af genstanden imod skade og undergang.
9. Underleverandører
9.1. Leverandøren er berettiget til helt eller delvis at lade arbejde udføre hos underleverandører.
10. Fortrydelsesret ved køb (PRIVATE)
10.1. Du har som privat person 14 dages fortrydelsesret på køb af tøj, når du handler hos os via mail/internet. Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du fysisk har modtaget din vare(r).
10.2. Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb. Meddelelsen skal gives på skilte@klisterfister.dk
10.3. I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.
10.4. Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen. Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.
10.5. Vi tillader os at fratrække 25% af det fulde beløb, da vores underleverandører tager penge for at returnere tøjet.
10.6. DER ER INGEN FORTRYDSESRET ved B2B (handel mellem virksomheder).
11. Periodiske skrifter
11.1. Hvis der med bestilling af periodiske skrifter ikke er truffet anden aftale, gælder en opsigelsesfrist på 3 måneder for måneds- og kvartalsskrifter og 6 måneder for uge- og 14 dages skrifter.
12. Købeloven
12. Dansk lovgivning – herunder Købeloven – finder anvendelse på nærværende aftale i det omfang, retstilstanden ikke er fastlagt i aftalens tekst eller i nærværende salgs- og leveringsbetingelser. En eventuel tvist vedrørende aftalens fortolkning eller vilkårenes opfyldelse og håndhævelse kan alene indbringes for danske domstole i overensstemmelse med danske værnetingsregler.
13. Persondata
Bestillerne indestår for, at oplysningspligten i henhold til persondataforordningen over for de
registrerede personer i det materiale, der skal anvendes for trykning og efterfølgende opbevaring af opgaven, er iagttaget.
Klisterfister